Vedvarende energi på retur
Det er sådan med tal at man ofte kan fejlfortolke tingene, især hvis man ikke ser det samlede billede. For imens opførslen af vedvarende energi som vindmøller og solceller er eksploderet, så er strømforbruget det samme. Det betyder faktisk at andelen af vedvarende energi er faldet fra 13,12% i 1971 til 12,99% i 2011. Udviklingen er gået lidt bedre de seneste par år og vi nærmer os snart samme niveau som i 1971 igen.
Det vil sige at vi er tilbage på startpunktet og forskere anslår at går det godt, så vil vi have forbedret det med 5 procentpoint inden 2035 så er det gået rigtigt godt og realistisk forventer de kun at det vil stige med cirka 2 procentpoint.
Jamen Danmark taler om 30-50% vedvarende energi? Det er rigtigt, men vi er et meget lille land i det samlede energiforbrug. Det er de store lande, Kina, Indien, USA og Rusland samt hele Sydamerika vi skal kigge på hvis det skal ændre sig. Indenfor de sidste 10 år er mængden af olie og gas der pumpes op af jorden steget betydeligt og priserne faldet, det betyder at det er langt billigere at lave kraftværker der bruger Gas end en kombination af kraftværker og vedvarende energi.
Det kan være at hvis vi finder gode løsninger på energilagring, at det kan være med til at vende udviklingen. Vi er nemlig i lande som Danmark ved at ramme en mur hvor prisen på el bliver negativ når det blæser meget og vi ikke har mulighed for at komme af med alt energien, samtidig er der behov for kraftværker på standby til de dage hvor vinden ikke blæser, altså en rigtigt dyr kombination for alle.
Løsningen kan være svær at se, og vi må håbe at verden ser flere store innovative ideer indenfor vedvarende energi inden det er for sent. Skal vi vende CO2 kurven kræver det store fremskridt og en fælles indsats.
Seneste kommentarer