Strøm i kolonihaven
I mange kolonihaver er der hverken strøm, vand eller kloak, men det kan nu være meget rart at have mulighed for at lade batteriboremaskinen eller have en køletaske sluttet til strøm når man sidder der ude en sen sommeraften og det er de seneste par år blevet meget lettere, endda med grøn energi fra enten sol eller vind.
Hvis du blot skal have mulighed for at lade mobiltelefonen eller trække et lille sæt højtalere og måske en enkelt LED lampe kan du bygge et anlæg med solceller og et batteri for omkring 1500,- men skal du op i mere energikrævende ting som flere lamper, muligheden for at bruge en elektrisk hækkeklipper eller måske et køleskab kan beløbet let bliver over 10.000,-
Det første du skal se på er derfor at udregne dit behov, og det er vigtigt da det ofte er hele anlægget der skal udskiftes hvis du senere får behov for noget større. Vi starter derfor med at se på hvordan du laver en behovsberegning.
Behovsberegning
Start med at finde alle de ting du gerne vil have tilsluttet og deres forbrug. Solcelleanlæg kan ofte levere output på både 12/24V jævnspænding og 230V vekselspænding igennem en inverter, men kan du nøjes med 12V kan det gøres meget billigere da det kan fjerne behovet for en inverter fra systemet.
Gennemgå alle de ting du gerne vil have tilsluttet, undersøg forbruget, kan du sænke forbruget? Hvis det er ting som ladere, havemaskiner der kun kører i kort tid o.lign. så skriv ind hvor meget strøm de bruger og hvor længe du længst vil have brug for dem på en enkelt dag. Det kan godt være at det vil tage dit anlæg 1-2 dage at lade op til fuld kapacitet bagefter, men skal du kun klippe hækken en gang årligt er det jo ikke et problem.
Det kan være svært at få det hele med, men prøv at gøre det og overdimensioner derefter en lille smule, så undgår du at blive skuffet når dit nye solcelleanlæg skal afprøves første år eller når efteråret kommer med færre solskinstimer og du stadig gerne vil være lidt i kolonihaven.
Hvilken type energikilde og energiopbevaring?
Det naturlige valg for de fleste vil være solceller og et enkelt deepcycle batteri, der er lavet til at måtte aflades helt, men der kan være steder og omstændigheder der betyder at en vindmøller vil være bedre, f.eks. hvis du bruger kolonihaven mange timer om vinteren hvor der er færre solskinstimer og det kan være nødvendigt med flere batterier hvis du f.eks. vil kunne køre hækkeklipperen en hel dag i kolonihaven eller overnatter i kolonihaven og skal have strøm til hele natten.
Da der er mange faktorer der spiller ind vil det bedste valg altid være at tale med en ekspert der kan guide dig til den bedste løsning, det kan også være at kolonihaven har mulighed for at få anlagt el og det vil være en billigere løsning for dig.
Kan jeg selv montere dem?
Lovmæssigt kan du faktisk godt selv montere 12V solpaneler til din lader og hen til batterierne, der hvor der kommer noget er hvis det er 230V installationer du roder med. Er det ren 12V er der ikke noget lovmæssigt der stopper dig.
Det er dog vigtigt hvordan panelerne ift. hvor meget sollys de får og en kombination af øst og vestvendte paneler vil ofte give den største mængde energi over en hel dag. De fleste paneler købes med rammer på med mulighed for at ophæng så de er forholdsvis lette at montere, men det vil altid være en fordel at bruge en tømrer og en elektriker hvis du ikke er helt sikker på hvad du laver.
Tusinde tak for dette indlæg! Vi har længe gået med ideen om at få strøm ud i vores lille kolonihave til et lille køleskab og nu har vi fået mod på selv at lave det så vi har det næste sæson!
Det eneste vi er itvivl om er hvor stort et batteri vi skal købe, det er måske en ide til en ny post