Stop klimaforandringer med trægulve
Provokerende overskrifter har ofte vist sig at være den bedste start på en debat og det er lige netop hvad jeg ønsker at opnå her. Vi taler nemlig i stor stil om at nedsætte vores CO2 forurening for at modvirke den globale opvarmning, men skal vi virkeligt nå målet er vi måske også nød til at fjerne noget af den CO2 vi har udsendt og opbevare den her på jorden igen.
Forslagene til at opnå dette er mange og igennem årene er alt fra store underjordiske gaslagre til at binde CO2 i andre materiale og grave det ned være på listen. Men vi er faktisk allerede igang for træerne optager CO2 og binder det i træet. Faktisk ville man kunne modvirke hele verdens CO2 udledning med skove, men problemet er at CO2’en naturligt udledes igen når træerne rådner og der vil derfor skulle plantes mere og mere skov hvert år for at modvirke det.
En anden mulighed er dog at benytte træet til ting hvor det ikke brændes af. Det kunne være møbler, gulve og huse. Jeg er sikker på at spørger vi en gulvlægger vil de sætte stor pris på at skulle lægge en lang række trægulve istedet for det laminat, linolium og alle de andre plastprodukter der lægges idag.
Problemet er bare pladsen, for selvom der hvert år bliver flere folk på jorden vil vi hurtigt få problemer med at opbevare så store mængder træ. Men kan vi skære voldsomt i vores CO2 forbrug, og udvide verden skove betydeligt er vi godt på vej til en løsning.
Imens kan vi så gisne ved at se verdens skove for første gang udlede mere CO2 end den optager da agressiv skovhugst i regnskovene blot lader de billige træsorter blive liggende for at rådne op. De sidste par år har regnskovene derfor ikke optaget ny CO2, men årligt udledet CO2 i samme størrelsesorden som alt trafik i USA tilsammen.
Heldigvis er situationen ved at vende, da folk godt kan se at den ikke er holdbar. Nu er spørgsmålet bare om vi når det i tide og hvor meget vi må ofre på vejen, både af vores egen luksus og af de vidunderlige fænomener der er på vej til at forsvinde i naturen
Seneste kommentarer