Du betaler for meget for din el
Elmarkedet er fuldkommen frit ligesom et hvilket som helst andet marked, og det betyder, at du faktisk kan spare mange penge ved at skifte elselskab.
Gode grunde til at skifte elselskab
Der er flere gode grunde til at skifte elselskab. Den vigtigste er, at der ganske enkelt ikke kan være forskel på el. Der findes ikke el af god kvalitet og el af mindre god kvalitet. Det er fuldkommen det samme produkt, og derfor er der naturligvis ikke nogen grunde til at betale mere for det end højst nødvendigt. Desuden er det gratis at skifte til et andet elselskab, så det behøver end ikke at koste dig noget, og når først du har skiftet, kan du måned efter måned spare penge på elregningen. Der er altså ikke nogen grund til ikkeat skifte elselskab, hvis du har mulighed for at flytte over til et billigere et af slagsen.
Sådan finder du den bedste pris på el
Skal du ud og finde den absolut bedste pris på el, er der nogle ting, du skal være opmærksom på. For eksempel skal du vide, at priserne på transport og de pålagte afgifter er fuldkommen de samme, uanset hvilket elselskab du vælger. Her er der altså ikke noget at spare, og dette kan du derfor lige så godt lade være med at kigge nærmere på. Du skal til gengæld være opmærksom på, om elselskaberne kræver et administrationsgebyr for at opkræve eksempelvis afgifter. Gør de dét, bliver dette nemlig lagt oveni din elregning, og så løber det muligvis alligevel op. Tilmed skal du naturligvis undersøge de forskellige elselskabers regler og betingelser, så du er sikker på, du ikke for eksempel kommer til at binde dig i længere tid end planlagt.
Når du skifter selskab
Tror du, at det er bøvlet at skifte fra ét elselskab til et andet? Så kan du godt tro om igen. Det er nemlig langt fra et problem at skifte elselskab, og faktisk er der ikke rigtig nogen risiko ved det. Du finder blot et selskab i dit område, som kan give dig en god pris, og så melder du dig til her. I nogle tilfælde skal du selv framelde dig dit gamle selskab, men som regel vil det ske helt automatisk. I overgangsperioden skal du end ikke frygte, at du lige pludselig står uden strøm, for bevillingshaveren i dit lokalområde har nemlig forsyningspligt, og det betyder, at hvis der går noget galt med det nye elselskab, eller du for eksempel glemmer at forny dit abonnement, så tager bevillingshaveren over. Alt i alt er der altså ikke den store risiko ved det, så skift elselskaballerede nu, hvis du vil spare penge på elregningen.
Seneste kommentarer